Haven

Haven og den tilhørende grill er til fri afbenyttelse for foreningens beboere og deres gæster. Bær, frugter og krydderurter fra haven må gerne spises, benyttes og plukkes.

Hvis planter og blomster trænger til vand om sommeren, er det tilladt at vande dem. Du er desuden meget velkommen til at luge og nusse i og omkring haven, så den bliver hyggelig at sidde i.

Når du benytter grillen eller havemøblerne, bedes du rydde op efter dig selv. Altså, grillristen skal børstes af og tømmes for aske (gerne dagen efter, så den er klar til andre, som vil benytte grillen). Hynderne skal lægges tilbage i hyndeboksen. Husk at lukke hyndeboksen så tæt som muligt, så vi undgår fugt i hynderne.

Nabohaven

Den tilstødende have tilhører naboforeningen, og vi har ikke ret til at benytte den.

Gårdarealet

Du kan tørre dit tøj på tørrestativet i gården og i tørrerummene i kælderen.

Opstilling af cykler, ladcykler og motorcykler i gården er ikke tilladt. De skal ned i cykelkælderen eller stå foran bygningen. Find yderligere information i vores Husorden.

Gårdtoilettet

Gårdtoilettet er til fri afbenyttelse af alle beboerne i ejendommen, som bruger haven eller til andre aktiviteter. Toilettet er installeret i det lille rum i hjørnet af gården ved bagtrappen til opgang nr. 5 og nr. 14.

Toilettet vil blive lukket til arbejdsweekenden i efteråret og genåbnes til arbejdsweekenden i foråret.

Når toilettet benyttes, skal hængelåsen tages af toiletdøren. Og den skal sættes på igen, når man er færdig med at bruge haven. Nøglen befinder sig inde i opgangen bag ved døren, og den skal hænges på plads igen, så andre beboere kan bruge toilettet. Der er adgang til rengøringsmidler på toilettet, så det kan efterlades rengjort. Brug hellere børsten én gang for meget end én gang for lidt. Mangler der rengøringsmidler, så kontakt venligst bestyrelsen.

Kælderen

Under vores kælder finder du muligheden for at tørre dit tøj og opbevare din cykel. Foreningen har 6 tørrekældre som er fordelt på 3 opgange og 4 kælderrum til opbevaring af beboernes cykler, en i hver opgang. Beboerne kan få adgang til rummene med deres hoveddørsnøgle.

Beboerne i Landfogedvej nr. 5 har desværre ikke en tørrekælder og de må derfor benytte et af vore andre tørrekældre som findes i foreningen:

● Birkedommervej 14

● Birkedommervej 16

● Landfogedvej 7

Husk

At lukke og låse dørene efter dig - så vi slipper for uventede gæster.

Det er på eget ansvar at benytte sig af tørre- eller af cykelkældrene.